Det bliver også slut med at målrette reklamer til børn baseret på personlige data.

Techgiganter som Google, TikTok og Facebook har alt for meget magt.

Det mener EU, som nu strammer reglerne for, hvad techgiganterne må og ikke må på internettet.

Europa-Parlamentet og Ministerrådet er netop blevet enige om den nye, såkaldte 'Digital Services Act', som på dansk hedder 'retsakten for digitale tjenester'.

Den gør op med internet-regler, der blev indført i en tid, hvor sociale medier som Facebook og gigantiske netbutikker som Amazon ikke eksisterede.

Ifølge Christel Schaldemose, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet og chefforhandler på EU-siden, kommer aftalen til at give brugerne af diverse internetplatforme flere rettigheder.

- Det er en kæmpe aftale, som kommer til at gøre det mere trygt at være på platforme, sociale medier og handelsplatforme og så videre. Vi forsøger at lave nye regler, for dem, vi har, der virker i dag, er fra 2000. Og det var før Facebook og Steve Jobs havde tænkt på iPhonen. Så det er virkelig mange år siden.

- Alt i alt, så skal det gerne gøre det mere trygt at være online. Og så skal vi gerne have skabt en lighed mellem, at det, der er ulovligt ude i den virkelige verden, også skal være ulovligt online, fortsætter Christel Schaldemose.

Mikkel Flyverbom, der er professor og forsker i digitale forandringer på Institut for ledelse, samfund og kommunikation ved Copenhagen Business School, forklarer, at aftalen kommer til at sætte en fælles standard for techgiganterne.

- Det handler om at normalisere en industri, der længe har været udenfor vores politiske rammer og få skabt nogle overordnede standarder for, hvordan techgiganterne skal opføre sig, siger Mikkel Flyverbom.

Retsakten for digitale tjenester får på flere områder betydning for techgiganterne, heriblandt hvordan de håndterer desinformation og skadeligt indhold.

Hvis ikke techgiganterne efterlever reglerne kan det blive til bøder på intet mindre end seks procent af deres årlige indkomst, hvilket kan gå hen og blive meget store millionbeløb.

Fælles regler for skadeligt indhold

Som reglerne ser ud i dag, har de digitale tjenester ikke et ansvar for, hvad deres brugere lægger op af indhold.

Der har dog pligt til at fjerne ulovligt indhold, hvis de bliver gjort opmærksom på det. Det kan være alt fra børneporno til terrorpropaganda.

Flere af techgiganterne har også strenge krav i deres egne retningslinjer. Blot et år inde i coronapandemien fjernede Facebook eksempelvis 18 millioner opslag alene med covid-19-misinformation.

Det kan dog være svært at gennemskue, hvad det præcis er for noget indhold, techgiganterne fjerner, og hvad grunden er til det.

Det bliver der lavet om på med ’retsakten for digitale tjenester’.

- Virksomhederne vil ikke længere selv kunne sætte rammerne for, hvad de vil gøre, og hvor meget de vil gøre. I stedet kommer der nogle fælles standarder og klare regler for, hvad vi kan forvente af dem, siger Mikkel Flyverbom.

Fremmer negativt indhold

Flere sociale medier er blevet kritiseret for bevidst at fremme negativt indhold.

Mediernes algoritmer er ofte designet på en måde, der får brugerne til at blive længere på platformene og dermed blive mere disponeret for reklamer.

Her har det vist sig, at følelsesmæssigt indhold ofte fungerer bedre end faktuel og korrekt information.

Det kunne den tidligere Facebook-medarbejder, Frances Haugen, sidste år bekræfte, da hun fortalte verden, hvordan Meta (firmaet bag Facebook og Instagram) bevist prioriterede hadefuldt og skadeligt indhold til piger på Instagram.

- Skifter de til en mere sikker algoritme, bruger folk mindre tid på sitet. Og så tjener de færre penge, lød det fra Frances Haugen.

Med ’retsakten for digitale tjenester’ skal brugerne og myndighederne have større forståelse for, hvordan techgiganterne bruger deres algoritmer.

- Nu kommer vi nok til at se nogle forandringer, som gør, at man ikke kan slippe afsted med at holde information om negative konsekvenser skjult. Myndigheder og forskere vil få indblik i algoritmerne, og det vil gøre op med den lukkethed, der er omkring dem, siger Mikkel Flyverbom.

Hvad siger techgiganterne til det?

Flere af de store techvirksomheder har tidligere givet udtryk for bekymring for EU's stramme regler.

Blandt andet har Google udtalt, at ’retsakten for digitale tjenester’ vil gøre det sværere at udvikle produkter, som kan hjælpe små virksomheder i Europa.

Mikkel Flyverbom forventer også, at der vil komme modstand, nu når aftalen er på plads.

- Vi hører jo, at techgiganterne gerne vil have, at der kommer reguleringer, men når de så kommer, så havde de håbet på, at det var noget andet, eller at der var tale om nogle mindre skrappe reguleringer. Så jeg tror helt sikkert, man vil møde modstand, siger han.

Indtil videre er det også en kortfattet reaktion fra Martin Ruby, politisk chef for Meta i Norden.

- Det er for tidligt for os at kommentere i dybden på indholdet af aftalen, men vi er grundlæggende glade for, at der nu kommer fælles regler på EU-plan. Det har vi selv efterspurgt i flere år, skriver han i en sms til DR Nyheder.